Holland - af Mr. Kaj Hollemans (KH juridisk rådgivning) (spalter Khla).
Den 21. juni 2022 Repræsentanternes Hus stemte om et forslag af folketingsmedlem Joost Sneller (D66). Dette forslag er vedtaget hvilket betyder, at regeringen anmodes om at undersøge, hvordan der kan skabes mulighed for hurtigere og mere effektivt at regulere salg og besiddelse af nye højrisikostoffer. Forslaget er interessant i den forstand, fordi det lukker et hul mellem (at kunne) ikke gøre noget og et totalt forbud.
Regulering, såsom fastsættelse af en aldersgrænse for salg, mængdebegrænsninger, et reklameforbud eller en obligatorisk sundhedsadvarsel, bidrager til at mindske sundhedsskaderne af nye højrisikostoffer. Tilføjelse af en liste 0 til opiumsloven for nye højrisikostoffer, som sådanne foranstaltninger vil gælde for, midlertidigt eller på anden måde, kunne faktisk være en nyttig tilføjelse til den nuværende retlige ramme.
Det ville for eksempel have været en god løsning for lattergas (lattergas), som inden længe kommer ind under opiumsloven med undtagelse af enkelte retsansøgninger. Det gør næsten hele produktion, handel og salg af lattergas ulovligt. Hvis salg og brug af lattergas var bedre reguleret fra starten, så situationen var ikke kommet så ud af hånden, og det var problemerne
omkring lattergas har været mindre. Men i de sidste 7 år har den nationale regering undladt at regulere dinitrogenoxid på nogen måde, trods opfordringer sektoren til dette formål. Fra starten havde den nationale regering kun ét mål for øje: at placere lattergas på liste II i opiumsloven. Forslaget er nu til behandling i Statsrådet. Dels på baggrund af de kritiske parlamentariske spørgsmål til dette forslag, forventer jeg, at Statsrådet fortsat vil tage nogle forbehold over for forslaget eller forklaringen, og at en ændring eller tilføjelse er nødvendig, men i sidste ende vil lattergas komme på listen. II i opiumsloven. Forbuddet forventes at træde i kraft den 1. januar 2023.
Statsråd
Statsrådet tager også forbehold over for et andet forslag fra regeringen. Rådgivningen er den 8. juni 2022
om ændring af opiumsloven i forbindelse med tilføjelse af en tredje liste med det formål at imødegå produktion af og handel med nye psykoaktive stoffer (NPS). Dette forslag er bedre kendt som stofgruppeforbuddet.
Statsrådet bemærker i sin rådgivning, at RIVM allerede i 2012 på opfordring fra Sundheds-, Velfærds- og Idrætsministeriet har forsket i fordele og ulemper ved forskellige muligheder for en generisk kriminalisering af NPS. RIVM kom så til konklusionen at indførelse af et generisk system ikke anbefales.
Et generisk forbud er ifølge Statsrådet ikke baseret på dokumenteret skadelighed af alle stoffer omfattet af forbuddet. De præcise sundhedsrisici ved NPS kendes jo ikke, fordi det ofte drejer sig om nye stoffer. Derudover er et generisk forbud baseret på forsigtighedsprincippet: der forbydes grupper af stoffer, der ifølge regeringen udgør en ubevist trussel mod folkesundheden.
Påfaldende nok anfører Statsrådet ikke i denne sammenhæng, at opiumslovens system ikke tillader, at visse stoffer ud fra forsigtighedsprincippet kan forbydes. Opiumslovens grundprincip er jo, at stoffer kun kan bringes ind under opiumslovens anvendelsesområde, hvis det er påvist, at disse stoffer påvirker menneskers bevidsthed og, hvis de anvendes af mennesker, kan føre til skader på deres helbred og skader på samfundet.
Effektivt og effektivt
Statsrådet kritiserer også lovforslaget på andre punkter. Forslaget bringer en lang række stoffer ind under opiumslovens anvendelsesområde. Dermed bevæger regeringen sig væk fra kriteriet om påvist sundhedsskadelighed. En så gennemgribende ændring kan ifølge Statsrådet begrundes, hvis det kan påvises, at den foreslåede ændring er effektiv og virkningsfuld. Forklaringen mangler i denne henseende.
For at kunne vurdere merværdien af lovforslaget er det ifølge Statsrådet særligt vigtigt, at udvælgelsen af de stofgrupper, der skal forbydes, er effektiv. Det kræver, at stofgrupperne ikke er for store. I takt med at stofgrupperne bliver større, kræves der flere undtagelser og dispensationer. Det er trods alt ikke alle stoffer, der falder ind under de forbudte stofgrupper, der kun har ulovlige anvendelser.
Ifølge Statsrådet indeholder forklaringen heller ingen oplysninger om antallet af stoffer, der forventes at falde ind under forbuddet, men som slet ikke er skadelige eller har juridisk anvendelse. Det er derfor ikke muligt af forklaringen at udlede, i hvilket omfang forbuddet mod de udvalgte stofgrupper vil være effektivt, og i hvilket omfang lovforslaget kun vil medføre en begrænset stigning i antallet af dispensationer.
Informationsformidling
Et forbud mod grupper af stoffer er også mindre let at forklare end et forbud mod et bestemt stof. Set fra borgerens perspektiv er det vigtigt, at der sker en klar kommunikation om, hvilke konkrete stoffer der falder ind under stofgruppeforbuddet. Det vil de fleste borgere ikke vide, fordi det kræver specialviden. Der kræves derfor en klar kommunikationsproces, for at lovforslaget er effektivt. Borgeren bør informeres tilstrækkeligt om alle stoffer, der falder ind under det generiske forbud. Forklaringen adresserer ikke dette.
At informere borgerne korrekt om, hvilke konkrete stoffer der falder ind under det generiske forbud, udgør en væsentlig udfordring for regeringen. Det er svært at gøre det konkret, netop fordi stofgruppeforbuddet potentielt vedrører mange forskellige stoffer. Alle disse stoffer vil snart blive forbudt. Uden at være klar over det, kan du som borger stå over for hårde straffe eller en domfældelse. Det er en meget berettiget pointe fra Rigsrådet, fordi det skal stå klart for en borger, hvad der præcist er strafbart i opiumsloven. Dette gælder bestemt høje kriminelle trusler.
RIVM rapport
I 2012 udgav RIVM en rapport om fordele og ulemper ved at indføre forskellige former for et generisk forbud mod NPS. På det tidspunkt førte dette til den konklusion, at en generisk kriminalisering af alle NPS ikke er mulig, fordi hundredvis af forbindelser ville blive forbudt som et resultat. Det fremgår ikke af redegørelsen, hvordan RIVM har været involveret i udarbejdelsen af dette forslag. Det rejser ifølge Statsrådet spørgsmålet, i hvilket omfang de ulemper ved et generisk forbud, som dengang var nævnt i RIVM-rapporten, ikke længere ville gælde.
Af hensyn til RIVM-betænkningens relevans for lovforslaget anbefaler Statsrådet at undersøge de af RIVM beskrevne ulemper nærmere og begrunde, hvorfor der nu skal ses anderledes på dette. Afdelingen anbefaler endvidere, at der i begrundelsen begrundes, hvorfor RIVM ikke igen er blevet bedt om at rådgive om det ønskelige i at kriminalisere de tre foreslåede stofgrupper.
RIVM-rapporten beskriver i alt 9 ulemper. Jeg formoder, at regeringen bevidst ikke reagerede på denne rapport. På baggrund af denne rapport fra RIVM har forslaget ingen chance for succes. Det blev regeringen gjort opmærksom på af flere parter i 2020 under høringen men besluttede ikke at gøre noget ved det. Det får en til at spekulere på, i hvilket omfang regeringen har taget kritikken af dette forslag fra samfundet og akademiet alvorligt. Det er godt, at Statsrådet har bemærket det og igen gør opmærksom på det.
Fri trafik af varer
Statsrådet har også kritik på et andet punkt. Lovforslaget er en begrænsning af varernes frie bevægelighed. En sådan begrænsning skal begrundes. Forklaringen henviser til to begrundelsesgrunde: beskyttelse af folkesundheden og beskyttelse af den offentlige orden. Begge begrundelsesgrunde er utilstrækkeligt motiverede, mener statsrådet.
For at begrunde begrænsningen af de frie varebevægelser henviser forklaringen primært til beskyttelsen af folkesundheden. Det skal bemærkes, at det ikke er sikkert, at alle stoffer i de forbudte stofgrupper rent faktisk er sundhedsskadelige. Ud fra forsigtighedsprincippet vil det dog ifølge regeringen være berettiget at forbyde stoffer, så længe det er uklart, om de er sundhedsskadelige.
Statsrådet påpeger med rette, at forsigtighedsprincippet i det mindste kræver, at en reel skade på personers helbred er sandsynlig. Begrundelsen angiver dog ingen videnskabelige data, der begrunder skadeligheden af de stoffer, der falder ind under de foreslåede stofgrupper. De præcise sundhedsrisici ved disse nye stoffer er ifølge forklaringen endnu ikke blevet kortlagt.
Statsrådet anbefaler en nærmere begrundelse for, at lovforslaget er nødvendigt for at beskytte folkesundheden, undersøger sandsynligheden for, at de forbudte stofgrupper udgør en reel risiko for folkesundheden og om nødvendigt at ændre lovforslaget.
For det andet henviser forklaringen til beskyttelsen af den offentlige orden i Nederlandene. Lovforslaget vil være egnet til at varetage denne interesse, fordi anklagemyndigheden får mulighed for at retsforfølge personer, der handler i strid med lovforslaget. Lovforslaget bekæmper således organiseret kriminalitet, som kan have en forstyrrende effekt på det hollandske samfund.
Udover at der er tale om et cirkulært ræsonnement (der er trods alt ikke tale om en forbrydelse, fordi disse stoffer endnu ikke falder ind under opiumsloven), er en appel til beskyttelse af den offentlige orden ikke let accepteret i retspraksis. Der skal være en "ægte og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse." Ifølge Statsrådet er begrundelsen for dette kriterium igen utilstrækkelig.
Det er på ingen måde sikkert, at involvering af kriminelle organisationer i bestemte varer eller tjenesteydelser altid skal føre til, at disse varer eller tjenesteydelser skal forbydes. Forklaringen skal ifølge Statsrådet yderligere begrunde, hvorfor beskyttelse af den offentlige orden ved det foreslåede forbud er nødvendig i dette tilfælde.
Signaler
Jeg er i store træk enig i statsrådets råd. Forslaget er på flere punkter dårligt motiveret, og regeringen har næppe gjort noget med input fra forskellige parter under høringen.
I denne uge argumenterede politiet for regulere stofmarkedet i løbet af en møde i Leap Europe og dukkede op en rapport af den uafhængige tænketank Thinking foreslår at regulere den indenlandske forsyning af både cannabis og ecstasy. Dette øger narkotikapolitikkens troværdighed og effektivitet. Ikke alle lægemidler kræver den samme tilgang.
Ved at regulere ukrudt og ecstasy kan hundredvis af millioner euro i overskud om året afledes fra kriminelle, ifølge rapporten, og virkningerne af narkotikakriminalitet kan tackles: Affaldsdumping i naturen, unge mennesker, der forlader skolen for at handle med stoffer . Derudover kommer ecstasybrugere mindre i kontakt med narkohandlere og mindre tilbøjelige til at komme i kontakt med andre, mere skadelige stoffer, såsom speed, GHB og crystal meth.
Forslaget om at tilføje en liste 0 til opiumsloven går også i denne retning. Regulering, hvor regeringen opstiller strenge regler for produktion, distribution og salg af visse stoffer, er et bedre alternativ end et totalforbud. Dette ville også være en gave fra gud til NPS.
I Storbritannien har indførelsen af et stofgruppeforbud ført til et øget stofbrug. To år efter forbuddet blev indført, slog dødsraten fra brug af uren MDMA, kokain og opiater en ny rekord. Fra en "Gennemgang af loven om psykoaktive stoffer 2016" af november 2018 viser, at stigningen i NPS i Storbritannien ikke er blevet mindre efter indførelsen af loven om psykoaktive stoffer, og at gadehandlere stort set har overtaget distributionen af nye psykoaktive stoffer.
Indenrigsministeriet har selv indrømmet, at målene for "skadereduktion" ikke er nået. Hvis det er resultatet af det stofgruppeforbud, som regeringen har foreslået, så undrer jeg mig over, hvad begrundelsen er bag dette forslag.
Tid til en anden narkotikapolitik
Det er på tide, at politikerne i Haag tager disse råd og signaler alvorligt og begynder at tænke på en anden tilgang til narkotikaproblemet, hvor regeringen overvåger og regulerer markedet, i stedet for at overlade det til hensynsløse kriminelle. Det er på tide, at regeringer tager beskyttelsen af brugernes sundhed alvorligt, i stedet for at få folk til at føle sig skyldige til at maskere de nuværende politikkers fiasko. Kort sagt er det tid til en anden narkotikapolitik.
